Hvilke slags terrassemarkiser findes der?

Hvilke slags terrassemarkiser findes der?

Pergolamarkise på terrasse.
Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest

Knækarmsmarkisen

Knækarmsmarkisen er den helt klassiske og simple markise, hvor både dug og arme er synlige når markisen er rullet ind.  Nogle steder kaldes den for en åben markise da den som standard ikke kommer med nogen kassette. Den siges derfor at være åben da dugen, rullen og armene ikke er lukket inde og beskyttet i en kassette.

Dugen kommer normalt udført i et vejrbestandigt acrylstof som har fået en overfaldebehandling der er vandafvisende. Dog er den ikke vandtæt og terrassemarkiser bør derfor kun benyttes ved let og kort regn da den ved kraftig regn kan tage skade. Det er også vigitigt at markisen har en hældning på minimum 15-20 grader for, at vandet effektivt løber af. Hvis markisen bliver rullet op våd bør den hurtigst muligt blive kørt ud igen så den kan tørre.

Grundet at dugen og armene ikke er beskyttet, anbefales denne markise kun hvis der er mulighed for at montere den, hvor den sidder i læ. Et klassisk monterings sted for en kassettemarkise er under et udhæng hvor den i så fald vil blive beskyttet imod vind og vejr af udhænget. Hvis man ønsker knækarmsmarkisen monteret på facaden, er det også muligt at tilkøbe en aluminiums inddækning der placeres over markisen.

Åben markise monteret under udhæng.
Knækarmsmarkise Acrimo 6560

Man kan få denne markise med motor eller drejestang. Vælges drejestang kan man slippe lidt billigere, da man slipper for at skulle betale for en motor. Derudover behøves der heller ikke, at trækkes strøm hvis der intet stik er, hvor markisen skal sidde. Det anbefales dog at vælge en motor drevet markise hvis man skal have en større markise, da den kan blive tung at rulle ind med hånden. Derudover er det selvfølgelig nødvendigt at få en motor drevet hvis man ønsker automatisk styring.

Man skal vælge en knækarmsmarkise, hvis man har mulighed for at montere den et sted hvor den er godt beskyttet imod vind og vejr. Selvom den er billigere end den mere og mere populære kassettemarkise, er dugen også mere udsat og skal derfor i de fleste tilfælde skiftes oftere.

Kassettemarkiser

Kassettemarkisen er fuldstændig magen til knækarmsmarkisen i måden den fungere. Armene er udstyret med en kraftig fjeder som gør, at når armene er “knækkede” er der en kraft væk fra markisen. Den eneste forskel er, at kassettemarkisen er født med en kassette som fuldstændigt omslutter arme og dug når markisen er kørt op.

Dugen er ligesom på terrassemarkiser lavet af vejrbestandigt acrylstof der er blevet imprægneret. Der gælder samme retnings linjer for kassettemarkiser som for knækarmsmarkiser.

Dette beskytter både dug og arme for vind og vejr og gør at markisen generelt holder længere. Man kan derfor uden problemer montere markisen direkte på en facade uden yderligere beskyttelse. Derudover synes mange også, at den er pænere at kikke på, da man i lukket tilstand ikke ser arme og dug.

Kassettemarkise monteret på væg.
Kassettemarkise Acrimo 6780

Mange kassettemarkiser fås også med drejestang mens nogle modeller kun fås med motor. På billedet er vist en kassettemarkise fra Acrimo som kun fås med motor. I det hele taget er det mere og mere normalt at folk bestiller markiser med motor, da markisen så også kan tilsluttes automatisk styring. En populær og simpel løsning er her en rystesensor fra Somfy som automatisk kører markisen op i tilfælde af blæse vejr.

En kassettemarkise er et godt valg i de fleste tilfælde. Den forbliver generelt pænere i længere tid og ser også pænere ud på husmuren. Mange gange er udhænget på huset også en smule for lavt til, at hænge en markise på undersiden. Man kan i så fald vha. special beslag montere markisen på fronten af udhænget. Dette er hvad der kaldes for en spærmontage.

Pergolamarkise til terrassen

Pergolamarkisen fungerer lidt anderledes end knækarmsmarkisen. Istedet for en fjeder der skubber dugen fremad bliver pergolamarkisen trukket frem af en snor. Som snoren trækker dugen frem bliver en fjeder inde i røret mere og mere spændt og sørger for at dugen holdes stramt samt at den kan køres tilbage igen. Snoren ligger inde i to skinner som styrer dugen, derfor bliver de også ofte kaldet styr.

Grundet de to skinner der styrer dugen er pergolamarkisen noget mere stabil og tåler derfor mere blæsevejr. Den fungerer mere som et dynamisk halvtag, som kan tages væk hvis man ønsker det. De to skinner gør til gengæld også, at man enten skal have to ben der støtter dem i enderne eller man skal have nogle sideløbende murer de kan blive fastgjort i.

Pergolamarkise på terrasse.
Pergolamarkise Acrimo 7700
Pergolamarkise monteret i indhak.
Pergolamarkise Acrimo 7500

Pergolamarkisen er altid betjent vha. en fjernbetjening eller et tryk på væggen. Der kræves derfor altid, at den kan sluttes til strøm. Pergolamarkisen er ideel i indhak eller på større terrasser hvor ben og skinner ikke er i vejen. Den er god løsning istedet for et halvtag da der er mulighed for at køre den op hvis man ønsker den direkte sol.

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bliv klar til sommeren. Spar lige nu 10% på alt solafskærmning.